Beliggenhed
I hjertet af Møn
Residens Møen ligger i hjertet af Møn, lige ned til vandet, med en ganske særlig udsigt over Stege bugt og Dronning Alexandrines smukke bro i horisonten.
Fra bofællesskabet er der 5 min vandring til hjertet af den 750 år gamle købstad Stege, hvor et bredt udvalg af specialbutikker, restauranter og cafeer kan nydes. For enden af Langelinie finder du store velassorterede supermarkeder som SuperBrugsen, Netto, Lidl og Rema1000.
Stege By summer af liv og danner året igennem rammer om et væld af kulturelle aktiviteter, markeder og aktiviteter som mennesker, langvejs fra, rejser hertil for at nyde.
Naturen på Møn er i en klasse for sig, med den knejsende Møns Klint længst mod Øst og Nyords smukke univers mod Nord. De sydlige hvide strande betager de fleste og Vestmøns kulturskatte med kirkernes kalkmalerier er noget helt for sig selv.
Kort sagt, Bofællesskabet – Residens Møen er beliggende midt i alt det bedste vi kender som Danmark.
Velkommen til!!
Oversigten over boligerne
Se lejeboligerne
Den ombyggede struktur vil rumme i alt 29 moderne lejligheder af varierende størrelse, der indrammer et fællesskab, hvor livet bliver en rejse fyldt med aktiviteter og fælles oplevelser.